Nyheder – sensommer 2014

 

SV udvider og styrker sin organisation

Med et stort ønske om at indfri vore kunders stigende forventninger til projekt gennemførelse og troen på, at fremtidens projekter vil være endnu mere komplekse i omfang og teknik, har SV valgt at ansætte en projektleder. Projektlederen, der tilknyttes projekterne allerede i de tidligste faser vil naturligt være placeret i vores salgsafdeling og vil med sin baggrund som Værktøjsmager være en kompetent medspiller, både internt og eksternt.

 

Spændende efterår

Der er stor aktivitet ved vore kunder og udsigten peger i retning af endnu en god periode med fornuftig aktivitet og mange spændende projekter i pipelinen. Ved SV er vi klar til at supportere projekterne og forventer at have kapacitet til rådighed, både i vores konstruktionsafdeling og fremstillingsfaciliteter. Det er stadig et fælles succeskriterie at have den tætte dialog med vore kunder, således at vore kompetencer og kapacitet justeres efter kundernes behov.

 

Fakuma 2014

I år fejrer vi, at det er 10. gang vi udstiller på Fakuma messen i Friedrichshafen. Vores forventninger til nyheder og høj aktivitet på messen er som vanligt store og vi håber igen på mange besøgende på vores stand A7-7504. Vi byder gerne på en forfriskning og er klar til gode tekniske debatter med alle fremmødte. Vi ses i Friedrichshafen i uge 42 mellem 14.-18. oktober!

 

Med venlig hilsen

 

General Manager, Jens Dominic

Sales Manager, Niels Østergaard 

Sales, Rasmus Andersen